Søg efter varer her...
 
Sidst seteSete FavoritterGemt
Indkøbskurv
Fragtomkostninger360,00 DKK
Total0,00 DKK
MenuMenu
Luk
usp lav pris, høj pris Betal med EAN, Faktura, Kort/Mobilepay
levering direkte fra producent Ingen fordyrende mellemled
ring for rådgivning Gratis rådgivning +45 71 99 02 95

Salgs- og leveringsbetingelser Emballage-land.dk
 

1. Anvendelse

1.1 Anvendelse

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler indgået med Packway ApS, CVR-nummer: 35210660, (herefter ”Virksomheden”) samt webshops håndteret af Virksomheden vedrørende salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til erhvervskunder.

2. Aftalegrundlag

2.1 Aftalegrundlag

Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelse, samt nærværende Salgs- og leveringsbetingelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden. Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

2.2 Ændringer og tillæg

Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

3. Produkter, reservedele og ydelser

3.1 Produkter og reservedele

Produkter og reservedele, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen. Virksomheden sælger og leverer reservedele til et produkt i mindst 3 måneder efter, at det er leveret til kunden.

3.2 Ydelser

Tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, i forbindelse med salg og levering af produkter eller reservedele udføres håndværksmæssigt korrekt og overholder dansk lovgivning ved leveringen.

3.3 Ansvarsbegrænsning

Produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er beregnet til brug i Danmark. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål eller til brug uden for Danmark. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs, i det omfang at Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.

4. Pris og betaling

4.1 Pris

Prisen for produkter, reservedele og tilknyttede ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.

4.2 Betaling

Kunden skal betale alle fakturaer for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 8 dage fra fremsendelse af faktura, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Virksomheden forbeholder sig retten til at kræve hel eller delvis forudbetaling for varen såfremt Virksomheden finder det nødvendigt.

5. Forsinket betaling

5.1 Rente

Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 5 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker. Rentetilskrivningen udgør som minimum kr. 500.

5.2 Ophævelse

Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at:

(i) ophæve salget af de produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som forsinkelsen vedrører,

(ii) ophæve salget af produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller

(iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende. Det fulde ejerskab af produktet overgår først til Kunden når det fulde skyldige beløb er modtaget af Virksomheden.

6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

6.1 Tilbud

Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.

6.2 Ordrer

Kunden skal sende ordrer på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til Virksomheden skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert ordret produkt, reservedel eller ydelse:

(i) Ordrenummer,

(ii) Varenummer,

(iii) Varebeskrivelse,

(iv) Mængde, (v) Pris,

(vi) Betalingsbetingelser,

(vii) Leveringsdato,

(viii) Leveringsadresse, og

(ix) Leveringsbetingelser.

6.3 Ordrebekræftelser

Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt senest 2 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.

6.4 Ændring af ordrer

Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.

6.5 Uoverensstemmende vilkår

Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 2 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

7. Levering

7.1 Leveringsbetingelse

Virksomheden leverer alle solgte produkter og reservedele og tilknyttede reservedele.

7.2 Leveringstid

Virksomheden leverer alle solgte produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.

7.3 Undersøgelse

Kunden skal undersøge alle produkter, reservedele og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks, og senest 2 dage efter modtagelsen, meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.

8. Forsinket levering

8.1 Meddelelse

Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser, informerer Virksomheden kunden om det hvis muligt og oplyser samtidig en ny forventet leveringstid.

8.2 Ophævelse

Hvis Virksomheden undlader at levere produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 30 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, og levering ikke sker inden en rimelig frist på yderligere 30 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig henvendelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering og kan ikke annullere eller ændre sin ordre på baggrund af Virksomhedens forsinkede levering.

9. Garanti

9.1 Garanti

Virksomheden garanterer, at produkter, reservedele og tilknyttede ydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 3 måneder efter leveringen. For dele, der udskiftes under garanti, udgør garantiperioden 3 måneder fra udskiftningen, dog maksimalt 6 måneder fra oprindelig levering.

9.2 Undtagelser

Virksomhedens garanti omfatter ikke sliddele såsom hjul eller bevægelige dele samt fejl eller mangler, der skyldes:

(i) almindelig slitage,

(ii) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis,

(iii) reparation eller ændring udført af andre end Virksomheden, og (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.

9.3 Meddelelse

Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks, og senest 2 dage efter opdagelsen, meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.

9.4 Undersøgelse

Inden rimelig tid efter at Virksomheden har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Virksomheden kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte dele til Virksomheden. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Virksomheden.

9.5 Afhjælpning

Inden rimelig tid efter at Virksomheden har afgivet meddelelse til kunden efter pkt. 9.3 om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper Virksomheden fejlen eller manglen ved at:

(i) udskifte eller reparere defekte dele, eller

(ii) sende dele til kunden med henblik på kundens egen udskiftning eller reparation

(iii) tilbyde Kunden en dekort. 9.6 Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at afhjælpe en fejl eller mangel omfattet af garanti inden rimelig tid efter, at Virksomheden har givet meddelelse til kunden efter pkt. 9.4, af årsager, som kunden er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden en rimelig frist på mindst 60 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen, ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser end dem, der udtrykkeligt fremgår af pkt. 9.

10. Ansvar

10.1 Ansvar

Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.

10.2 Produktansvar

Virksomheden er produktansvarlig med hensyn til leverede produkter og reservedele, i det omfang et sådant ansvar følger en ufravigelig lovgivning. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover.

10.3 Ansvarsbegrænsning

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 25 % af det salg af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

10.4 Indirekte tab

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig overfor kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.

10.5 Force majeure

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

11. Immaterielle rettigheder

11.1 Ejendomsret

Den fulde ejendomsret til immaterielle rettigheder vedrørende enkelte produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, tilhører Virksomheden.

11.2 Krænkelse

Hvis et produkt eller reservedele der indgår i Virksomhedens produktkatalog krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal Virksomheden søge at:

(i) sikre kunden ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter eller reservedele,

(ii) ændre de krænkende produkter eller reservedele, så de ikke længere krænker,

(iii) erstatte de krænkende produkter eller reservedele med nogle, der ikke krænker, eller

(iv) tilbagekøbe de krænkende produkter eller reservedele til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 10% pr. måned siden leveringen. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af produkters, reservedeles eller tilknyttede ydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder. Såfremt et produkt er produceret på opfordring af kunden eller et eksemplar af det krænkede produkt blev udleveret til Virksomheden af kunden forud for Virksomhedens produktion og levering, påhviler ansvaret for krænkelsen af tredjeparts immaterielle rettigheder kunden. Det er således alene kunden der bærer ansvaret for at sikre at et allerede eksisterende produkt der udleveres til Virksomheden med henblik på produktion ikke krænker tredjeparts immaterielle rettigheder eller på anden vis bryder ophavsretten. I det tilfælde skal Virksomheden holdes skadesløs og kan ikke efterfølgende drages til ansvar.

12. Fortrolighed

12.1 Videregivelse og brug

Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.

12.2 Beskyttelse

Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.

13. Gældende ret og værneting

13.1 Gældende ret

Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.

13.2 Værneting

Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved retten i Lyngby.

×
icon-eye-blackSenest sete
icon-heart-favoritesGemt
×
Vis alle